Jeg har nu bestilt grus. Det bliver til 18 tons genbrugsstabil (knust beton og tegl) og 2 tons afretning. Jeg håber virkelig jeg har vurderet det rigtigt... Så nu fjerner jeg tørv så hurtigt som muligt. For gruset kommer senest fredag og så vil jeg gerne kunne få det kørt væk fra vejen ganske hurtigt. Og det vil være rart at kunne dumpe det i en bunke der hvor det skal bruges, så det ikke skal i trillebøren igen senere.
Jeg håber at kunne få tørret tørven lidt og få lidt ikke-organisk jord til at falde fra så jeg kan bruge det i højbed, opfyldning på plænen og den slags. Måske få en anelse retur i hullet inden der skal vibreres første gang. Jeg har jo ikke så mange steder at deponere det. Men ellers er planen at grave et stort hul med ren jord ovre i hjørnet og bruge det til terrænudligning ved terrassen og så fylde hullet i hjørnet med tørv.