21. april 2011

Trin 13: Låge

Til morgen klarede jeg den sidste lille del af konstruktionen - og måske den mest hyggelige del af projektet - nemlig lågen. Det lykkes at få den lavet rimelig pæn, let, stabil og ikke mindst meget veldimensioneret. Indtil videre åbner og lukker den i hvert fald helt gnidningsløst. Bundrammen i døråbningen blev styrket med en ekstra liste således at den nu kan tåle at man får trådt på den - og så fungerer den også som anslag for lågen. Den krog jeg havde anskaffet virker til gengæld ikke så godt. Jeg bliver nok nødt til at skifte den ud med en skudrigle eller et glipfald. Skudriglen vil holde lågen stabilt på plads mens glipfaldet vil sikre at man får lukket lågen ordentligt hver gang. Dog har sidstnævnte den ulempe at det også gør det muligt at låse sig selv inde i buret.