Kælderrenovering sat i gang

Så har vi påbegyndt genopbygningen af kælderen. Eller diskorummet som Oscar ynder at kalde det. Tømreren har fjernet den rådne nederste del at lægterne bag gipsskalvæggen og indsat ny trykimprægnerede stykker. Det er fedt at der sker noget nu.

Trin 14: Indflytning

Jeg besluttede at smække et par gamle fliser under buret for at det ikke skal stå og rådne i bunden og så for at gøre det lidt lettere at muge ud. Derefter smed jeg den overskydende jord op til et lille kaninbjerg i hjørnet. Så var det tid at få buret ind. Clara riggede til og så kunne i ikke vente længere - så måtte vi se hvordan kaninerne tog imod det. Og de elsker det! De har gennemhullet jordbunke og har drønet bagom buret og gravet sig ind under fliserne og de ser bare generelt ud til at trives. Vi gav dem også en gammel gren at klatre på og så satte vi en bænk ind til dem, så vi kan sætte os inde hos dem og bare være der. Det er et fedt lille sted at stå af travlheden og bare reflektere lidt over tilværelsen mens kaninerne rumsterer. Jeg burde have bygget et jordkøleskab til øl når nu jorden var oppe.

Trin 13: Låge

Til morgen klarede jeg den sidste lille del af konstruktionen - og måske den mest hyggelige del af projektet - nemlig lågen. Det lykkes at få den lavet rimelig pæn, let, stabil og ikke mindst meget veldimensioneret. Indtil videre åbner og lukker den i hvert fald helt gnidningsløst. Bundrammen i døråbningen blev styrket med en ekstra liste således at den nu kan tåle at man får trådt på den - og så fungerer den også som anslag for lågen. Den krog jeg havde anskaffet virker til gengæld ikke så godt. Jeg bliver nok nødt til at skifte den ud med en skudrigle eller et glipfald. Skudriglen vil holde lågen stabilt på plads mens glipfaldet vil sikre at man får lukket lågen ordentligt hver gang. Dog har sidstnævnte den ulempe at det også gør det muligt at låse sig selv inde i buret.

Trin 12: Jord retur

Så blev det tid til at smide jorden tilbage i hullet. Godt hjulpet af to ivrige unger blev det hurtigt klaret. Inden det sidste hjørne blev fyldt op, kunne det sidste stykke net monteres.

Mens kaninerne venter

Kaninerne nyder en udflugt i snoren og holder spændt øje med deres nye bolig. Okay, måske tillægger jeg dem lidt rigelig indsigt i sagerne.

Trin 11: Mere net

Nu blev det tid til at montere volierenet på de resterende felter. Lige med undtagelse af døråbningen og feltet hen i mod jordbnken, hvor jeg gerne vil skovle en god del af jorden tilbage ind i buret.

Trin 10: Tag

Rester af skruer fra carporten rakte netop til at montere trapezpladerne på buret. Pladen var Nogenlunde nem at skære til med en lille fintandet fukssavns. Net på den resterende del af "taget" skal forhindre fugle i at komme ind i buret.

Trin 9: Sider

Med siderne monteret, får buret pludselig karakter af et "rum".

Trin 8: Lod og vage

Så kan jeg ikke komme længere med halvfabrikata. Nu skal resten samles nede i hullet. Først skal det hele bringes til at stå vinkelret, lodret og vandret. Det er et pillearbejde, men med passende mængder vaterpas, hjælpebrædder og skruetvinger lykkes det lige så stille. Herefter kan de midlertidige sammenspændinger skiftes ud med løsholter og tagspær.

Trin 7: Bagside

Belært af erfaringerne fra fronten blev designet til bagsiden justeret lidt så den øverste kant er gennemgående og dimensioneret lidt op. Det giver en noget mere stabil bagside. Hvilket jo nok er meget godt når den skal bære en bræddevæg.

Fejl i leverancen

Ved nærmere eftersyn havde jeg ikke fået de 4 lægter på 480 cm der skulle skæres op til 8 stolper på 240 cm. I stedet havde de leveret 5 lægter på 420 cm. Der var naturligvis flere cm end jeg havde bestilt - men det gjorde det lidt svært at få de stolpelængder jeg skulle bruge. Så jeg måtte en tur afsted for at hente tre ekstra lægter - men dem fik jeg så også uden beregning. Det gav lidt ekstra træ til at dimensionere løsholterne op. Og styrke den der lidt leddeløse front. Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget.

Trin 6: Front

Clara og Oscar elsker når der bygges. Det gør jeg egentlig også. Så ungerne var ved at falde over hinanden for at hjælpe da fronten af buret skulle samles i dag. Jeg tror det er lykkedes at finde en passende måde at få det hele samlet på så det bliver rimelig stabilt, pænt og velegnet til montering af volierenettet. Ja, okay - måske ikke så stabilt som man kunne forestille sig. Jeg skal vist have fundet ud af at få mindst en af løsholterne til at være gennemgående på de andre sider.

Trin 5: Fliser

Lidt grus- og sandrester i bunden af hullet. Ungerne stamper og så rettes der lidt af. Nu er vi klar til at lægge fliser i hullet. Michael havde en stak liggende som jeg tog ud og hentede i eftermiddag. Så var der også lige lejlighed til at få en velfortjent Ale No 16. Fliserne passede perfekt. Tak Michael!

Trin 4: Udgravning

Sjovt som et 2 m³ hul giver noget der ligner 3-4 m³ jord i en bunke. Det tog nogle timer og skuldrene er lidt tunge her til aften. Men så er det også det mest firkantede hul jeg nogensinde har gravet.

Trin 3: Placering

Trin 2: Materialer

Det er heldigvis blevet lettere at anskaffe byggematerialer siden jeg byggede terassen. Efter lidt søgen har jeg valgt Knud Larsen - her kan de levere både volierenet, trapezplader og trykimprægneret træ. Efter gennemregning af styklister røg ordren afsted mandag aften og fredag eftermiddag stod der en palle med hele molevitten på fortovet. Det er noget nemmere end at køre rundt med fugtige brædder inde i bilen og lægter på tagbøjlerne. Tænk at jeg orkede det dengang...

Trin 1: Design

Først skal buret designes. Jeg har skriblet nogle dage i min trofaste Moleskine med udgangspunkt i Claras foto. Nu tror jeg jeg har en klar nok idé om hvordan buret skal konstrueres. Det skal stå på fliser der er gravet 50 cm ned og ellers være beklædt med volierenet hele vejen rundt på nær i bunden. Så kan kaninerne grave og følge deres natur. Bagsiden og den bagerste halvdel af siderne skal være lukket med brædder. Taget skal være dækket af trapezplade på den bagerste del og volierenettet dækker den forreste del. Så kan det gamle kaninbur stå i læ og tørvejr bagest i det store bur og fortsætte med at være skjulested.

Projekt: Kaninbur

Vi har haft to små dværgkaniner siden påsken 2010. De har boet et et relativt lille bur i to etager. Forleden kom Clara hjem med et dyreblad der havde inspiration til et kaninbur/løbegård. Sådan et må vi også have til vores kaniner.