Trin

Med vangerne på plads, manglede der bare trin. Jeg kan huske sidst jeg gjorde det. Men jeg kan ikke huske præcis hvordan jeg fik det hele til at flugte. Jeg havde jo teoretiske mål for højde og afstand. Men et er jo teori og noget helt andet er praksis, når vi taler om et gammelt hus, fliser der har ligget i 15-20 år og så en trækonstruktion.

Så jeg måtte stille og roligt måle og måle igen og sigte og justere og så gentage det et par gange. Efterhånden lykkedes det at få trin der lå med nogenlunde jævn afstand, som er nogenlunde vandrette og som flugter ganske pænt.

Men jeg har stadig ikke luret tricket . det er bare noget pillearbejde. Heldigvis havde jeg god hjælp fra Oscar og dejligt vejr.

Så nu er trappen færdig og kan forhåbentlig holde mindst ti år igen - og måske længere nu hvor konstruktionen ikke er så kompakt og råd-venligt.

Vanger

Jeg endte med at holde fast i stolpen. Nu havde jeg jo også hullet allerede og der lå også en kort stolpe som var en rest fra den nye terrasse.

Så gik opgaven primært ud på at få de to vanger til at være parallelle og flugte til trods for at fliserne ikke ligger plant. Jeg havde heldigvis fået fat i nogle fine høvlede reglar på ca. 45 x 120 mm som var ret lige og nemme at arbejde med.

Vangen ved væggen er fastgjort med murankre og den anden er fastgjort med franske skruer til stolpen der bare er gravet ned uden støbning - den skal jo ikke holde alverden - bare stabilisere lidt.

Trappedesign

Den gamle trappe havde 6 trin, dvs. 7 stigninger når man tæller det sidste skrift med op til terrassen. Hvis jeg giver den nye ekstra trin, bliver de 18,1 cm høje. Hvis jeg gerne vil have trappeformlen (2 x stigning + trindybde) til at være 61, så forskriver det at trinnene skal være knap 25 cm dybe. Og dermed bliver trappens nye længde ud fra terrassen ca. 197 cm.

Planen er at skrotte gelænderet for at gøre den mere let at se på. I stedet skal den så bare have en håndliste langs muren. Oscar synes det lyder meget godt ud fra et parkour synspunkt.

Men fraværet af et fritstående gelænder er det ikke længere obligatorisk med en stolpe i jorden på hjørnet. Jeg overvejer lidt om jeg skal droppe den, men jeg tror nu nok det ender med at jeg beholder den. Kan godt lide tanken om at den er solidt forankret i muren på den ene side og jorden på anden anden.

Kassetænkning

Uden at blive beskyldt for at være firkantet kan man godt påstå at der ikke er tænkt meget "out of the box" på den nyeste træterrasse. Og nu er konceptet ført lidt videre med at par flytbare kasser bygget af resttræ. De kan bruges til enten borde, bænke eller en udvidelse af slagbænken så der bliver plads til at lægge to madrasser ved siden af hinanden når der skal soves under parasollen i de mange lune sommernætter. Og de er i samme solide konstruktion, så der kan hoppes og gå på dem også.

Ned ad bakke

Det gik lidt for meget ned ad bakke for den gamle trappe på den første træterrasse. Dvs. jeg havde fået lavet den lige lovlig stejl i forhold til trappeformlen. Og specielt var der gået råd i den, så den var begyndt at blive ustabil. Så den måtte væk og skabe plads for fornyelse!