Hellere sent end aldrig

Jeg er kommet igang med lidt skønlitteratur igen. Nu er det min tur til at tage hul på Stieg Larsson's Millennium trilogi. Jeg ved ikke hvorfor det har taget mig så lang tid at indse at der ikke er tale om tung højkultur som jeg af en eller anden grund troede. Det er jo tilsyneladende letfordøjelig underholdning.

Jeg har egentlig en masse faglitteratur jeg gerne ville læse. Men det duer ikke rigtig som godnatløsning i øjeblikket. Enten fatter jeg det ikke fordi jeg er for træt. Eller også fatter jeg det og så sætter det gang i hjernevindingerne. Og så kan jeg ikke falde i søvn.

Afstresning

To ting hjælper mig rigtig godt mod stress: At strege ting ud på lister (imaginære eller virkelige) og fysisk aktivitet. Så sådan en weekend hvor jeg har fået revet alle de visne blade sammen i haven og hvor jeg har fået spartlet, grundet, skåret og monteret de gamle fodpaneler i gangen.

The meaning of life?

6 x 7 = 42. Så når man har seks nye Arne Jacobsen model 3107 - "syvere" - har man så fundet meningen med livet? Næppe. Men skønt er det at have fået stole der er ens og som passer i højden til bordet igen. Og som ikke falder fra hinanden og hænger fast i trøjen.

Malerens hvidt...

...dækker tømrerens skidt. Det siger en gammel talemåde. Fortalte en onkel engang. Han er uddannet tømrer. Han arbejder ikke som tømrer. Men sætningen runger alligevel inde i mit hoved når jeg i timevis går rundt i mine egne tanker og laver malerarbejde. Det er jo noget om det. Ikke fordi der er så meget tømrer-skidt i vores entré. Men det er nu ufatteligt hvor meget man kan få til at se godt ud med acrylfuge og masser af maling.